Norden har efterhånden opnået stjernestatus, når det gælder om at producere gribende dramaer og kvalitets-TV-serier såsom Broen og Forbrydelsen.

“Nordic Noir” var en stor sensation, der fejede benene væk under seere verden over, og der kom hurtigt en lang række andre succesfulde serier og film til – fra politiske intriger i Borgen til feel good-teenagedrama i Skam.

2022 har været endnu et fantastisk år for nordisk TV i takt med, at online streamingtjenester i højere grad tager de nordiske kolde og hyggelige kulisser til sig.

Som sprognørder, der elsker alt skandinavisk, er vi naturligvis stolte. Vi er dog også nysgerrige på at se, hvordan underteksterne formår at gøre disse serier letforståelige for resten af verden.

I dagens blogindlæg tager vi et hurtigt kig på, hvilke serier der er udkommet i år, og hvilke udfordringer der kan opstå for professionelle undertekstere.

Borgen er vendt tilbage

Dette år udkom fjerde sæson af Borgen på Netflix, efter serien forsvandt fra skærmen i slutningen af tredje sæson tilbage i 2013 for næsten ti år siden. I serien følger vi Birgitte Nyborg Christensens karriere – en centralpolitiker, som imod alle odds bliver Danmarks første kvindelige statsminister.

De første tre sæsoner blev kendt for deres raffinerede formidling af kompliceret blokpolitik, og underteksterne fik stor ros for at være medvirkende til, at den komplekse politiske situation blev letforståelig for ikke-danske seere.

Alice Bruggen fra BBC har tidligere talt om udfordringerne ved at tekste netop serier som Borgen. Hun fremhæver, at karaktererne i Borgen har et stort ordforråd og ofte har mange dialoger indenfor en kort tidsramme.

Af samme grund er det en udfordring at gengive alt, der bliver sagt, og samtidig gøre det læsbart på få linjer. Derudover skal seriens originale tone og stil bevares bedst muligt.

I modsætning til dengang, det første afsnit udkom, er forventningerne til underteksterne nu tårnhøje. Netflix er kommet under pres for at opretholde den samme høje standard, så serien fortsat vil fascinere og inddrage seerne i dansk politik.

Nordic Noir på Færøerne

Trom fra 2022 er det første Nordic Noir-drama, som er blevet filmet på Færøerne. Serien handler om en forsvundet dyrerettighedsaktivist, der dukker op midt under en lokal hvaljagt ud for de vindblæste nordatlantiske øer.

Seriens seks afsnit er baseret på kriminalromanerne af Jógvan Isaksen og blev bl.a. sendt på BBC Four i Storbritannien og ZDF i Tyskland.
Man havde længe ventet spændt på udgivelsen, selvom man på daværende tidspunkt ikke kendte meget til selve handlingen eller den dobbelte brug af færøsk og dansk.

Begge sprog tales nemlig på Færøerne, hvor færøsk typisk bruges i hjemmet, og dansk bruges i mødet med andre nordiske besøgende – en udfordring for både undertekstere og internationale seere.

Det sprog, de enkelte karakterer vælger at tale på bestemte tidspunkter, er noget som føjer dybde til de dramatiske intriger i serien, og det er vigtigt, at undertekstere har dette in mente, når de vælger deres formuleringer.

Måske vælger de nogle specifikke ord for at få seerne til at reflektere over, hvilket sprog der tales på det bestemte tidspunkt.
På den måde kan serien måske opnå den samme effekt som Broen, der lærte internationale seere at skelne mellem svensk og dansk udtale.

At oversætte humor

På Netflix vises den svenske komediedramaserie Folk med angst. Denne skæve og følelsesladede miniserie fortæller historien om et amatøragtigt bankrøveri, som leder til en uforudset gidselsituation under et åbent hus-arrangement.

Det er seneste skud på stammen i en række af populære svenske serier på Netflix næstefter Kærlighed og anarki og Young Royals, som begge blev udgivet sidste år og skruede op for forventningerne til Folk med angst.

At oversætte humoren i serien var helt klart den største udfordring, som underteksterne stod overfor. Komedie er uden sammenligning sværere at oversætte, fordi det ofte afhænger af timing, udtryksmåde og tonefald. Ret ofte kan humor også være baseret på ordspil.

I almindelig oversættelse er dette ikke så stort et problem, fordi oversættere har større frihed og kan omskrive konteksten for at få joken til at fungere, men undertekstere kan ikke ændre, hvad der vises på skærmen.

Dette kan gøre opgaven ret udfordrende, men med lidt opfindsomhed og kreativitet er det muligt at opnå fremragende resultater.

Humoren i Folk med angst er meget svensk, hvilket er med til at gøre serien særligt udfordrende at oversætte. Den spiller på en række sociale og kulturelle karaktertræk og baserer sin humor på svensk sensitivitet og kulturelle bekymringer.

Det betyder, at undertekstere ikke kun skal oversætte fysiske og verbale signaler, men også kulturelle finesser – det er på ingen måde en nem opgave!

Eksperter i undertekstningens kunst

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvilke udfordringer undertekstere står med, ud fra de tre serier, vi har taget op i dagens blogindlæg.
Hvis ikke du har set nogen af dem endnu, håber vi, at du vil se dem med nye briller og sætte pris på undertekstningens kunst.

I mellemtiden skal du være velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle videoer eller andet indhold, som har brug for undertekster. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde den bedste løsning. God fornøjelse med serierne!